At bestille glas på mål virker simpelt.
Men i praksis ser vi igen og igen, at små fejl ender med store problemer.
Her er de 5 mest almindelige fejl, vi møder - og hvad du kan gøre for at undgå dem.
Fejl #1: Man måler kun ét sted
Vægge, gulve og lofter er sjældent helt lige – heller ikke i nye boliger.
Hvis du kun måler ét sted, risikerer du:
- at glasset ikke passer
- at der opstår spændinger
- at monteringen bliver besværlig eller umulig
Sådan gør du i stedet:
Mål altid flere steder (top, midte og bund) og brug det mindste mål som udgangspunkt.
Fejl #2: Man glemmer tolerancer
Selv 1–2 mm kan gøre forskellen mellem et glas, der passer – og et der ikke gør.
Vi ser ofte, at folk bestiller “præcist efter målet” uden at tage højde for:
- skæve vægge
- monteringsplads
- bevægelse i bygningen
Sådan gør du i stedet:
Indregn altid tolerancer. Glas må aldrig sidde helt i spænd.
Fejl #3: Folk bestiller i stramme mål – ikke endelige glasmål
En meget typisk fejl er at bestille glasset helt op i rå målet/ det stramme mål uden at tage højde for luft, profiler og beslag.
Glas må aldrig sidde i spænd. Der skal altid være plads til:
- små skævheder i vægge og gulv
- bevægelse i bygningen
- profiler og beslag
Ved faste glas med profiler
Profiler optager plads – og det skal fratrækkes glassets mål.
- Standard (profil langs gulv og bagvæg):
Der skal trækkes 5 mm fra højden og 5 mm fra bredden.
- Profil på alle 4 sider:
Der skal trækkes 10 mm fra højden og 10 mm fra bredden.
Det sikrer, at glasset kan monteres korrekt uden spændinger.
Ved glasdøre
Her skal der tages højde for både hængsler og luft omkring døren.
- Bredde: træk 12 mm fra
- Højde: træk 10 mm fra
Det giver plads til hængsler, justering og en dør, der fungerer optimalt i daglig brug.
Kort sagt:
Du måler ikke glasset - du beregner det endelige glasmål. Som også er det mål du bestiller glasset i.
Fejl #4: Man opdager fejl og ridser efter montering
Når glasset først er monteret, er det meget svært at dokumentere, hvornår en skade er opstået.
Vi oplever ofte, at:
- glasset ikke er tjekket ved levering
- små skader først opdages bagefter
Sådan gør du i stedet:
Tjek altid glasset grundigt inden montering – også kanter og hjørner.
Fejl #5: Man tror, at alle glastyper er ens
Det er de ikke.
Forkert glastype kan give:
- dårlig lysforhold i badeværelse
- forkert udtryk
- unødig vedligeholdelse
Sådan gør du i stedet:
Vælg glastype ud fra brug, placering og ønsket udseende – ikke kun pris.
Det vigtigste at tage med
De fleste fejl sker ikke, fordi man er udygtig – men fordi man mangler den rigtige viden på det rigtige tidspunkt.
Heldigvis kan alle fejlene undgås med den rette forberedelse.
Vil du være helt sikker, før du bestiller?
👉 Se vores korte videoguides og få styr på opmålingen - trin for trin.
